Efter morgensang gik vi på jagt efter de dejlige søde brombær. Gårsdagens regn og blæst var aftaget og det var dejligt med en lille morgentur. Kathøj var igen målet og der blev smagt og samlet rigtig mange modne bær.
Efter en lille times tid var alle 30 børn udstyret med skønne røde hænder og turen gik nu hjemad igen. Her blev der skrevet og tegnet lidt i skovbøgerne og opskriften på brombær syltetøj blev sat ind. Sidst på skoledagen gik 1. klasse så i køkkenet og lavede de indsamlede brombær om til den lækreste syltetøj.