Når man går i børnehaveklasse og 1. klasse, så skal der mere end en smule regn og lidt blæst til at stoppe jagten på modne bær. Så kl.10.00 tog børnehaveklassen og 1. klasse på deres første naturfaglige tur sammen. Turen gik ud af Fruekildevej og ned til Kathøj. Alle 58 øjne var på udkig efter modne hyllebær, og I kan tro at vi fik samlet mange. Alle var udstyret med hver deres pose, og der blev slæbt mange hyllebær tilbage til skolen efter en lille times vandring.
Vel tilbage på skolen, gik vi i gang med at pille bærene af stilkene. De fleste bær endte i skålene, men vi kan ikke helt undsige os for at et enkelt bær eller 2 endte på tøjet. Dette tog lidt længere tid end planlagt, da vi havde samlet rigtig mange bær. Så bærene er stillet på køl til i morgen hvor vi så skal koge dem og lave saften færdig.